Marseille

Vi skal slutte af med manér. Helt uden at vide det bliver det en afslutning som vil noget.

Hvad laver man i Marseille hvis man har en hel solskinsdag til rådighed? Det kan turistinformation fortælle os!

Der er flere museer i det gamle kvarter langs havnen. Man kan også vælge at gå over i borgområdet og ud mod Kennedy Corniche, hvor der er en lille badestrand og mange små fiskerestauranter. Noget forundrede bevæger vi os op af en gevaldig masse trapper for at få at vide, at borgen er lukket. Ned igen.

Vi går ud mod Porte de l’Orient, mindesmærke for faldne, som står og troner ude på spidsen, og nede i dybet på stranden ligger flere hyggelige restauranter. Vi bevæger os nedad. Det ser lidt lurvet og forsømt ud, sæsonen er først ved at begynde. Her trænger til vand og sæbe. Lidt længere ude ligger l’Epuisette. Døren er åben!

Jeg er kun lige trådt indover dørtrinnet, før jeg bliver lidt eftertænksom. Lige inden for døren står 5 tjenere og tager imod min jakke og spørger, om vi har reservation? De finder et bord til to lidt tilbage i lokalet, men med en formidabel udsigt. Vi ser alt hvad der sker på vandet og alt hvad der sker ved bordene ved vinduerne! Der er andre end os som får sig en overraskelse!

Nu er det for sent at bakke ud!

Til frokost skal jeg normalt bare have en Cæsar salat eller salade Nicoise. Det er standard. Gunnar kan godt konsumere lidt mere, selvom vi var enige om, at vi bare skulle have en salat.

Porcelænet, dugen, glassene indbyder til mere end blot en omgang salat. Mens menukortet studeres serveres et par små kanapeer – vidunderlige mundrette velsmagende små ting.

Vi studerer vinmenuen og falder for en Sancerre.

Jeg falder også for en lobster carpatio. Gunnar tager tre retter – en harmonisk trilogi af små lette grønne sager med fois gras og laks, en ovnbagt torsk og en symfoni af små fikse desserter. Jeg glæder mig over min hummer, som sammen med mangocreme smager fortryllende. Jeg nyder i bitte små bidder.

Efter forretten er der en skopudsecremedåse med en lækker kaviar. Blot til at friske smagsløgene, som er ved at gå i coma. De har aldrig prøvet noget lignende.

Gunnar spørger om de kender Guide Michelin. Den unge tjener svarer stolt at de har 1 stjerne. Vi spørger om de kender Noma. 3-4 tjenere viser os venlig opmærksomhed, også overtjeneren. Vi er sandelig kommet i fint selskab.

Gunnars dessert dukker. Jeg skæver lidt til den men nøjes med at se på. Min tur kommer rullende lidt senere med små lette afsluttende chokolader. Hertil nydes en udsøgt kop kaffe.

Eftermiddagen er smuttet i fint selskab. L’addition s’il vous plait! Og jeg er smuttet ned i underetagen, hvor der også er et inden/udendørs bassin til hummeren, som gerne skal fanges frisk!

Jamen, hvor har man lov at være heldig!

Og hvilken finale!