Punta Arenas

Selve byen er ikke så interessant som det område, den ligger i. Vi har de sidste dage sejlet ind og ud mellem Chile og Argentina. Det har været lidt svært at finde ud af hvad der er hvad, hvilket selvfølgelig også kan være fuldstændig ligegyldigt. Hvis ikke lige min interesse blev vakt! Chile og Argentina har været uvenner i lang tid, fordi de ikke rigtig kunne blive enige om, hvem som ejede hvilke øer, og hvem som skulle indkræve afgifter fra skibe fra tredje lande. Og hvem havde adgang og retten til Antarktis?

I 1984 blev Beagle Aftalen underskrevet. Det som på kortet hedder Magellan Strait og som løber mellem øerne og fastlandet blev tidligere brugt som sejlpassage, før Panamakanalen blev åbnet for 100 år siden. Dette stræde tilhører i dag Chile. Den store ø Tierra del Fuego er delt mellem Chile og Argentina, mens resten af øerne syd for Beagle Strait tilhører Chile. Som et lille kuriosum kan nævnes, at strædet og aftalen er opkaldt efter det skib, som Darwin sejlede med i 1833 – HMS Beagle. Bl.a. skriver Darwin i sin dagbog, ”many glaciers of the most beautiful blue beryl created a contrast with the snow”.

Så naturen er stadig lige underskøn og har ikke ændret sig ret meget i de 200 år – øerne virker uberørte, uspolerede og er et meget smukt syn.

Klimaet her er en barsk omgang. Kolde vintre, halvkolde somre og en allestedsnærværende blæst. Den er ofte meget voldsom og uforudsigelig. Som et lyn fra en klar himmel kommer vinden farende som en pil. Vi fik syn for sagen på vores vandretur i går, og i dag meddelte kaptajnen, at det var uforsvarligt at sætte tenderbådene i søen, og at alle ture til fastlandet var aflyst. Ved selvsyn kunne vi se tenderbådene ligge i vandet og blive kastet hid og did som korkpropper.

Vi ligger for anker et par hundrede meter fra byen. Det var heller ikke så let for tenderbåden i går at lægge til kaj. Gunnar var flere gange ved at rejse sig for at hjælpe styrmanden! Det kunne vel ikke være så svært! Vi kom i land og kørte 20 minutter op i højdedraget. Her gik vi i en tur i Reserva Nacional Magallanes. For blot 40 år siden blev området beplantet, her hvor der tidligere lå en kulmine. Men det er nødvendigt at tænke på det barske klima, før man kritiserer. Marc fortæller stolt om træer og underskov. Vi vandrer gennem den lille skov med tynde lengkatræer ud på et bakkedrag. Her kommer blæsten farende og slår næsten benene væk under dig. Hold på hat og briller!