Tahiti

Her er et hav af øer. I denne del af Stillehavet sejler vi hele tiden forbi en grøn ø. Ikke så mærkeligt, for Fransk Polynesien består nemlig af 118 øer med i alt 280.000 beboere. Ikke alle er beboet. Tahiti er den største, og her bor 178.000. Hovedstaden hedder Papeete, og alle vokaler udtales! Her bor 28.000.

Fransk Polynesien består af mange forskellige øgrupper – Marquises, Australes, Society Islands o.a. Tahiti er en af Selskabsøerne, sammen med Moorea og Bora-Bora som vi skal besøge de næste to dage. De ligger lige i nærheden, så det tager mindre end 1 time at sejle til dem.

 

 

 

Tahiti er en dejlig oplevelse,. Der er en kystvej hele vejen rundt om øen, og den er kun 120 km lang. Det er også her ude langs kysten at folk bor. Inde på øen er der tre vulkanske bjerge, som er godt 2000 m høje. De var sidst i udbrud for 600.000 år siden, da selve øen opstod i vulkanske udbrud. Så det er en meget ung ø!

Det med at det er en vulkansk ø ses tydeligt, da strandene er sorte. Men et stykke fra kysten er havbunden kridhvid. Her har koralerne gennem årtusinder afgivet små sandkorn, som udgør det hvide sand. At snorkle her er en fryd – millioner af skønne fisk og koraler i fantastiske farver. Her kunne jeg ligge og flyde med en vis legemsdel i vandskorpen i timevis, men desværre er der kun afsat 2 timer.
Vi kører en tur ind på midten af øen. Her kører man det sidste stykke i det 7 km brede krater. Her er regnskov, og her er varmt. En meget fugtig varme. Ned af de næsten lodrette kratervægge vælter små og store vandfald. Her er meget grønt, og meget smukt.
Ude af regnskoven tager vi til en af de utallige strande, som omkranser øen. Men her hen på eftermiddagen kan man næsten ikke gå med bare fødder i det sorte sand fordi det brænder. Men bølgerne svaler godt ned, efter at kropstemperaturen har været oppe og ringe.

Paul Gaugain slog sine folder her for godt 100 år siden. Vi ville gerne have været på Gaugain-museet på den anden side af øen, men det er under restaurering. Vi ser kun den østlige del af Tahiti.