Ushuaia
Byen ligger for foden af Andesbjergene i en bugt på
en ø, som er på størrelse med Schweiz. Ingen huse har samme farve, det er en
smuk farvelade der breder sig op af bjerget. Andesbjergene løber nord/syd ned
langs Sydamerikas vestkyst, men her i det allersydligste bøjer de af løber
vest/øst. Bjergene ebber ud og munder ud i Atlanterhavet, så bjergene her er
ikke så høje. Højeste top er 1465 m. Der er sne og gletsjer på toppen. Den skal
vi se lidt nærmere på!
Vi spænder trekkingstøvlerne på og lægger godt med
tøj i rygsækken. Vejret er usædvanligt smukt. Sebastian fortæller, at der
normalt er 10-12 grad i højsommeren, ned til minus 20 om vinteren. I dag er det
høj sol og bare arme. Vi kører 20 minutter i bus op til en hytte, som er vores
udgangspunkt. Imens fortæller Sebastian.
Her er 20.000 km til Alaska! Her bor 65.000 mennesker.
Byen har været igennem mange og svære tider. Det er svært at få noget til at
vokse og gro her og holde på folk. Det er en ø, så der er heller ikke meget
dyreliv. Der har været sat mange projekter i søen. Bl.a. indførte man 25 par
bævere i 1946 for at starte en pelsindustri. Dyrene formerede sig fint, der er
i dag ca. 100.000, mens deres pels kan overhovedet ikke bruges til noget. Til
gengæld bærer landskabet tydeligt præg af de mange bævere.

Bæverne har det godt her, bliver kæmpestore, 125 cm
lange og vejer op til 50 kg. De bygger dæmninger, som sådan nogen jo gør, her
og der og alle vegne. På den måde oversvømmer de områder, så træerne står under
vand, og så dør de jo, træerne. Jeg synes det giver naturen en ekstra og smuk
dimension med alle de døde træer, som enten står eller ligger hulter til
bulter. Vandrestøvlerne blev skiftet ud med gummistøvler, som er nødvendige
for at færdes her. Vi går gennem sump og vandløb, krat og forbi store og små
vandfald op ad bjerget gennem skov. Alt er grønt. Her er utroligt smukt.
Sebastian fortæller om flora og fauna, her er dog ikke mange dyr. Vi ser et par
falke, men ingen firbenede overhovedet.
Lidt møre bliver vi kørt tilbage til havnen, sidder
på en cafe og ser på det travle turistliv, og når hjem til en lur og middag
på båden.
I morgen tager vi vandrestøvlerne på igen og går alene
gennem byen og op i bjerget til sneen!
Ohøj på havet - vildt, alt det I oplever!
SvarSletMen det går nu heller ikke stille af sig i DK - minusrenter, kronen under historisk pres og nu lukkede F1-lån... Vi følger spændt udviklingen.
Intet nyt om hussalg - vi venter tålmodigt og håber at nogen snart springer til. Skiferien er lige om hjørnet - der er pakket og vi er stort set klart. Alle mand glæder sig enormt - vi trænger til noget "familiesammenføring" ;-)
Vi nyder at se, at I har det så godt og sender mange tanker jeres vej.
kh. os alle 5
Hej - dejligt lige at hilse på jer på FaceTime, selvom vi ikke fik sagt farvel, da forbindelsen røg. Jeg var ved at fortælle om, hvordan vi læser højt fra bloggen, når der er nyt - og fra dejlige lange mails også. Så alle jeres mange, skønne beretninger bliver slugt og giver viden til de yngre generationer. Bagsiden af medaljen er nok den rejselyst og inspiration, som jeres fortællinger helt naturligt genererer... Men mon ikke at vi også finder ud af det, når ungerne en dag siger farvel og rejser ud i verden for at gå i mm og mf's fodspor ;-) i dag er bloggen blevet printet ud, så kan den danne underholdning på morgendagens 12 timers køretur. Hyg jer - det gør vi!
SvarSletKK&K fra os alle 5