Robben Island

Som engelsklærer i 10. klasse arbejde jeg bl.a. med apartheid, både i USA og Sydafrika. Når så turen går til Cape Town er det helt oplagt at kigge nærmere på Nelson Mandela. Hvem kender ikke Nelson Mandela? Han er en del af vores opvækst, han har altid været der. Nu er han ikke mere, han døde meget gammel for 1 1/2 år siden. Mens hans ånd lever videre! Det er et stille håb!

Vi tager til Robben Island, en god times sejlads sydpå fra havnen i Cape Town. Her er gennem mange år fragtet mange turister til øen. Der er også fragtet mange andre over til øen! I 1800-tallet fungerede øen som isolation for spedalske. På øen er en meget stor Leper Graveyard. I 1900-tallet husede øen et stort fængsel, både for kriminelle og politiske fanger.

Det er her Mandela sad fængslet de fleste af de 27 år, han sad inde som politisk fange. De fleste var sorte, men der sad også hvide ”med en sort tankegang”. Fangerne blev pålagt hårdt arbejde, bl.a. i ”Lime Quarry” med at hugge sten.

Det er ikke barnemad at blive kørt rundt på øen i bus og senere gå gennem fængslet og se de forhold, de levede under. De fleste guider er tidligere fanger, men som tiden går, så stopper det jo også! Vores sorte guide Barry, ca. 65 år, sad 5 år, skulle have siddet 17! Der er stof til eftertanke her!

Med et blink i øjet, slutter han af med at fortælle, at pingvinerne her er en plage! Turisterne styrter rundt og fotograferer de skønne små væsener. Lige meget hvor vi kommer frem, og der er pingviner, så falder vi i svime. Vi synes de er noget så bedårende. Plagen går ud på, at folk ikke når den sidste færge fra øen, fordi de netop skal kigge efter de små, søde væsener.

Vi når færgen, men en tyk, kold tåge har lagt sig over havnen og øen. Vi kan dårligt se en hånd for os. Temperaturen daler drastisk, og det bliver koldt. Heldigvis letter tågen, og vi kan sidde på havnen i Cape Town og varme os på en kop kaffe i solen.