Stormvejr om bord og en lang sang fra de varme lande

Vi oplevede en stille sø i de fire dage vi sejlede i det sydlige Atlanterhav fra Namibia til St. Helena. Her omkring ækvator er vinden igen taget lidt til, men stadig ikke noget der overhovedet nærmer sig det, vi oplevede i Stillehavet og de Indiske Ocean. Atlanterhavet et i det hele taget mere fremkommeligt end andre oceaner, som vi oplever det.

I en korridor omkring ækvator med ca. 25^o på hver side, svarende til ca. 5000 km, mellem den sydlige vendekreds, Enhjørningen, og den nordlige vendekreds, Krebsen, blæser det igen. Fra den sydlige vendekreds blæser vinden fra syd-øst, fra de nordlige fra nord-øst og mødes således på den amerikanske østkyst. I tidernes morgen udnyttede sømændene, f.eks. Columbus og andre opdagelsesrejsende, denne vind og sejlede over Atlanten omkring ækvator. Det læser jeg i dag i ”News from the bridge”. Det er vores Kaptajn Francesco Serra der ved alt det og giver sin viden videre. Vi takker for de kloge ord!

Afrika

Jeg er ret træt af at sejle!

Afrika er et stort land. Det har jeg ikke glemt, men at det er så stort kommer bag på mig. Fra Kap Det Gode Håb og til Gibraltar er der i alt 14 sejldage. Vi kunne godt sejle hurtigere end de 18-19 knob vi tilbagelægger i timen, men Francesco har god tid. Åh ja, der er langt. Et slag på tasken er 8-9.000. Så lang er Afrika!

Når vi når målet i Savona, har vi sejlet godt halvdelen af tiden. Jorden er på ækvator 40.075 km i omkreds, vi tilbagelægger ca. 55-60.000 i en zig-zag kurs rundt om jorden. Det er altså mange kilometer, og man kan godt blive lidt mør og ør i krop og sjæl. Det kan godt være, at der går et år eller to før jeg indvilliger i et nyt cruise!

Vi har været heldige i mange henseender. Vi har kun haft en lille snert Costa-hoste og en god portion hjemve. Andre har måttet døje med det der er meget værre!

Sygdom

På et 4 måneders cruise som dette med passagerer med en gennemsnitsalder på +/- 75, kalkulerer Costa med at ca. 55 lader livet per år. Statistisk vil ca. 18 skulle forlade denne jord i løbet af 4 måneder, hvilket var tilfældet for 2 år siden. Der er ingen forlydender om hvor mange som har sat træskoene denne gang. Det er jo ikke noget de skriver om i det daglige skibsblad. Men der er blevet set kister bugseret i land.

Der har været rigtig mange syge. Alle har været syge. Alle har haft Costa Cough en eller flere gange. Den person, som har mest travlt på skibet, er il dottore. F.eks. ved vi at der i Port Louis på Mauritius, efter 7 dage i søen, holdt 5 ambulancer og ventede på at bringe tilskadekomne til hospitalet. Der var tale om brækkede lårben, hofter, arm og et par hjertetilfælde.

Hjemsendte

I vores købskontrakt må der stå noget med småt eller mellem linjerne, som ikke ret mange har læst. Vi har f.eks. ikke læst det, men vi har erfaret, at flere er blevet sendt hjem i utide på en enkelt billet. De tilfælde er mere end bare få. Hvis ikke du udviser en acceptabel adfærd, har Costa myndighed til at sende dig hjem. Der er mange sjove og underholdende historier. Det er noget vi snakker en del om, og vi har en kilde ved vores bord, som er ret pålidelig. Han kender rigtig mange andre passagerer og kan næsten hver aften berette videre på en spændende føljeton. Der er en i øjeblikket, som vi følger meget intens med i.

Vi har et teater, som er velbesøgt. Der er al mulig forskellig underholdning. Tit kommer nogle fra de steder, vi besøger, om bord og giver et nummer. Det kan være brasilianske, australske eller afrikanske dansere eller sangere. Det er ikke så tit vi er i teateret, det er efter vores lukketid.

I teatersalen er der handikappladser, selvfølelig primært forbeholdt handikappede. For nylig var der afrikansk aften. Der er et norsk ægtepar, hvor hun er dårligt gående. Hun går med krykker. Hun er selvfølgelig berettiget til handikapplads. I nærheden af handikappladserne sidder Tom allerede. Han er også norsk, i kørestol, han er lam fra brystet og ned, men har arme som en bryder.

I løbet af de første minutter opstår lidt tumult på handikappladserne. Et rask fransk ægtepar vil ikke flytte sig for den norske dame med krykker. De begynder at skændes højlydt, den franske mand skubber til den norske dame, og den franske dame river den norske dame i håret, som råber højt. Den franske mand bøjer sig frem, og pludselig sidder hans hoved i saksen, i Toms højre arm. Det er en form for selvtægt, men Tom er meget impulsiv og hjælpsom. Security tilkaldes, men det franske ægtepar er forduftet, da Tom har løsnet grebet.

Der går en dag, der går to. Franskmændene er forduftet. Ingen ved hvad de hedder. Det norske ægtepar går tur på dæk tre, hun udstyret med kamera. Hvis nu de skulle møde franskmændene! Og der er de så. Hun knipser et par billeder. Franskmanden hugger kameraet fra damen og fordufter. Security tilkaldes. Nu er der tale om både vold og tyveri. På overvågningskameraerne finder man frem til episoden. Ja, der er tale om, at franskmanden hugger kameraet ud af hånden på den norske dame. Nu ved man hvem synderne er.

Nu mægles der. Vi er alle enige om, at det franske ægtepar burdes sendes hjem per omgående. Men det viser sig, at de er gode Costa-kunder. Folk brokker sig og er utilfredse. Det norske ægtepar tør ikke gå alene rundt, da de er bange for at blive overfaldet. De vil gerne hjem. Løsningen - som ikke er tilfredsstillende, men som accepteres – bliver, at det franske ægtepar kommer i husarrest og kun må gå ud ledsaget af Security.

Det franske ægtepar bor i en luksuskabine her agter på 7. etage, lige rundt om hjørnet fra vores kahyt. Det er et livligt hjørne. Det norske ægtepar er også under ledsagelse, da de er bange.

Vi har jo tidligere haft et ægtepar som var i husarrest, også her agter på 7. Security holdt 24 timers døgnvagt ved damens kahyt, mens manden var indlogeret i en anden kahyt et andet sted, også med vagt. De måtte på intet tidspunkt se hinanden, mens de var om bord. Det handlede om at manden havde set en anden fransk dame lidt for dybt i øjnene, og konen havde prøvet at hoppe over bord for at gøre en ende på det hele. De blev sendt hjem fra Tahiti på en enkelt billet.

Der er også historien om to andre ægtepar. Igen franske. Det må være noget med det sydlandske temperament! De sidder en aften og ser på brasilianske dansere. Der er ikke stole nok, og et fransk ægtepar sætter stole op – foran nogle andre franskmænd, som så ikke kan se danserne. Håndgemæng og gnubbede ord på fransk. Det bliver til direkte slåskamp mellem de to mænd. Security får skilt dem ad. Begge par blev sendt hjem på en enkelt billet per omgående. De var åbenbart ikke særligt gode Costa-kunder!

Helt tilfældigt kender vi nogle englændere, som bor i indvendig kahyt. De var trætte af deres manglende mulighed for at gå eller bare se ud. De ville gerne opgraderes, men der var ingen ledige kahytter med balkon på det tidspunkt. Men pludselig bliver der en ledig kahyt til vores englændere. Mod betaling, forstås!

Der har også været et selvmord. Netop ved at hoppe over bord. Tilfældet er set på overvågningskamera, men personen aldrig fundet.

Ja, det er en gruelig masse historier. Jeg lader dem straks gå videre.

Skærmydsler ved aftensmaden

Man kan med en livlig fantasi som min godt forstille sig, at mennesker, som sidder sammen hver aften, kan løbe sur i det. Det sker nu ikke hos os. Vi har et ualmindeligt godt og hyggeligt bord, vi er syv personer. Det skal der ikke laves om på. Men det er jo tydeligt at se rundt omkring os, hvordan folk forsvinder.

Og det muntre hjørne

Vi spiser aftensmad med Oda og Kristen, Lisbeth og Preben og John. John kom til fordi der var lidt uro omkring hans bord. Men vi hygger os gevaldig. Vi skal ikke lave om på noget. Oda og Kristen bor ved siden af os. Vi deler lydmur!

Oda og Kristen er lune thyboer. De har givet hinanden deres ”ja” for 50 år siden og denne verdensomsejling i guldbryllupsgave. Så vi har netop fejret guldbryllup efter alle kunstens regler. Der var ”Det er så yndigt at følges ad” fra 15 danske struber til morgenvækning. Der var ikke et øje tørt. Derefter fint morgenbord i restauranten. Om aftenen samlede Oda og Kristen 15 danskere til middag i Club Deliziosa, så der var dømt danskeraften med god mad, godt humør og mange historier.

Blandt de 35 danskere ombord er der 6 som bor på Grønland og har boet der i 30-35 år. De har nået pensionistalderen og tænker så småt på at flytte hjem til Danmark. Men det er en svær beslutning at skulle efterlade børn og børnebørn i Grønland.

Anton har arbejdet for Tele Grønland og kender Grønland ind og ud. Han har været alle steder sammen med sin kone, Hanne. Han har holdt to foredrag om Grønland for hele flokken af danskere.  Vi er vilde med Grønland og må bare dertil igen. Det bliver nok Østgrønland næste gang, da vi har oplevet vest. Vi har rejst meget i denne verden, det vil jeg gerne medgive. Men Grønland er det sted i verden som overrasker mest. Det er vi enige om.

Yderligere fra det muntre hjørne kan jeg berette, at der har været et show i teatersalen, hvor besætningsmedlemmer har optrådt. Barservice, Security, Tour Team, Customer Service, alle disse dejlige mennesker har andre talenter, end dem de udviser i hverdagen. Denne talentmasse har været det bedste show under hele rejsen. Når jeg ser min italienske instruktør, Daniella, optræde i et sekretærnummer og vores bridgeinstruktør, Paulo, i et komisk akrobatnummer, er det meget, meget morsomt. At Paolo, som er en meget lille mand med paryk og forskelligt farvede briller, vil kaste sig ud i sådan et nummer, viser hvilket format han faktisk har. Han vokser hver dag i min estimering og bliver en endnu større darling!

Og fra den tragikomiske afdeling kan jeg berette, at der er flere grunde til at tage med en organiseret Costa-tur i stedet for en privat arrangeret taxa-tur. Vi sidder ved Gunnars fødselsdagsselskab og hygger os gevaldig. Der er afsejling kl. 20. Jeg undrer mig godt nok over at vi midt under udsejlingen næsten stopper helt op. Det viser sig, at et tysk ægtepar har været på taxa-tur og runder kajen i taxa med hvinende dæk - efter at vi har lagt fra kaj og afsejlingen gået i gang. Francesco bag roret ser det og tænker, at han vil sagtne farten for at se, om ægteparret kan finde en båd og sejle ud til os. Da det ikke sker, sætter han dampen op igen og efterlader ægteparret på kajen. De finder forhåbentlig et fly og møder os på vores næste destination, Tenerife.