torsdag den 1. januar 2015

Kære familie og venner
Vi er meget tæt på at skulle til at pakke. Vi er mentalt forberedt, det har vi været et stykke tid. Og vi glæder os meget.
Vi er nogle uforbederlige eventyrere og kan aldrig få nok af alle de spændende oplevelser, der ligger og venter på os. Vi bliver aldrig trætte af at opleve de mange fremmedartede kulturer! Vi har kigget på alle de mange lande og byer, vi anløber og sat os ind i hvilke ture vi skal med på. 15 udflugter er inkluderet i rejsen, og det er altid veltilrettelagte ture og meget informative guider, som er med.
Gunnar er jo mest interesseret i de politiske forhold, og jeg i de mere samfundsmæssige og sociale - går alle i skole?, hvor længe går de skole?, osv. Vi stiller altid et hav af spørgsmål til guiden, og alt dette resulterer i skriften på bloggen.
Men er vi nu også mentalt forberedt på at skulle være væk fra vores kære så længe? Det kan vi ikke forberede os på, vi ved at vi kommer til at savne jer.
Vi håber derfor I flittigt vil besøge vores blog og blogge med os.
Vi ønsker alle et rigtigt godt Nytår med ønsket om dejlige oplevelser og godt helbred til alle!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar