Rio

Vi lægger til lige midt i centrum på en befærdet gade. Det er ret bekvemt, vi kan gå lige ud i mylderet og blive væk.

Her siger man ikke bon jour, bon giorno, bonas dias, Hi eller hello.  Det hedder kort og godt ”Oy”!

Rio (udtales Hio) de Janerio er en meget stor by, som ligger spredt ud imellem nogle små og store runde, grønne bjerge. Her bor 6,5 mill i byen, 9 mill. inkl. forstæder. Det er Brasiliens næststørste by, efter Sao Paolo. Som Everald siger, hvad skal man dog i Sao Paolo – de har ikke Sugarloaf, Christ Redeemer 710 m oppe på toppen af Corcovado Mountain, Copacabana eller Ipanema. Det er her det sner! Det er her der er nytår med kæmpe fyrværkeri på stranden og 4 mill. mennesker, karneval og koncerter på stranden med bl.a. Rolling Stones med 1,5 mill. tilskuere, det er her der er kæmpe store fodboldstadions, og det er her der skal være OL næste sommer. Så, jo, der er mange grunde til at tage til Rio.

Der er mange små og store bjerge – bl.a. Urca 220 m, Sugerloaf 396 m. De to toppe forbindes med gondoler. Vi tager op til toppen af Urca og går på den grønne sti i trætoppene af jackfruit- og mangotræer om til den anden gondol, som tager os op til toppen af Sugarloaf. I træerne springer små aber (lemurer) rundt. Over os cirkler store flokke af fregatfugle og gribbe. Oftest er det tåget og diset her oppe, men vi er heldige. Sigtbarheden er fin og udsigten til Rio fantastisk. Byen ligger simpelthen spredt rundt om bjerget. Det er et smukt syn. Byen spreder sig så langt øjet rækker til alle sider.

Vi fortsætter ud til Copacabana – en 4 km lang, 200 m bred sandstrand. Bølgerne, som vælter ind over brændingen, er høje som tårne. Drenge står på surfboards her. Det er lidt vildt!

Dagen derpå har vi besluttet at tage på egen hånd i Rio. Vi vil finde en tilfældig vej og følge den ud mod Copacabana. Vi har set på kortet, der må være ca. 10 km. Det skulle vi nok kunne klare, vi er jo raske vandrere. Men det er varmt, selvom klokken kun er 9. Der går ikke ret lang tid. I det forkerte fodtøj er fødderne udsatte, overophedede og ømme og tyndslidte.

Vi kommer heldigvis til en park. Området her blev i midten af 1960’erne inddæmmet og fyldt op. Her er park med træer med mærkelige frugter og smukke snylteplanter, cykel- og gangstier og en strand. Der er mange strande, denne hedder Flamingo. Det er skønt med en dukkert. Det er lørdag, og der er mange mennesker.

Vi fortsætter ind i byen, i mylderet og de befærdede gader – med sandalerne i hånden. Det er ikke holdbart! Vi finder en cafe og en pizza, mange liter vand og en enkelt øl.

Jeg har et stykke tid tænkt på, at jeg trænger til at blive studset i nakken. I et anfald af overmod går vi ind i en tilfældig "Coffieur". Her lugter tungt af neglelak. Her sidder damer i midten af rummet og får ordnet negle, flere får akrylnegle. Ude ved spejlene sidder mænd og damer og får ordnet hår. Her gælder kun fingersprog, og det lykkes at gøre damen forståelig, at jeg ønsker at blive klippet. Som sagt så gjort. Formedelst 38 Reals. Fundet for de penge!

Vi begiver os videre, jeg stadig på bare fødder. Det går bare ikke, og vi prajer en gul taxa, som kører os til Pier Maua på 20 minutter for 20 Reals. Ca. 50 kr.

Det er ikke meget vi får set af Rio. Det er lidt ærgerligt, for der er utroligt meget at opleve her. Der er også masser af museer, teatre, og så er der en regnskov lige i udkanten af byen.

Vi har 2 sejldage til Puenta del Este, som ligger i Uruguay.