Salvador

Salvador ligger i staten Bahia, deraf navnet Salvador de Bahia. Der er vist 22 stater i Brasilien. Man kan ikke undgå at blive betaget af denne meget charmerende by og den farvestrålende folklore.

Salvador har en Lower og en Upper City. Her bor 3 mill. mennesker. Havneområdet ligger i stueetagen, og den gamle bydel på 1. sal. Marcus kører sikkert bussen gennem morgentrafikken op gennem snævre, befærdede gader, og Monia fortæller på fint engelsk. Hun har så meget at fortælle, vi bliver helt forpustede og får selvfølgelig heller ikke det hele med.

Hun er en typisk bahian. Her bor en blanding af alle mulige nationaliteter. Det er umuligt at sige, hvad der gemmer sig inde i en bahian. Monia er halvt portugiser, halvt sort. Her er også forfærdelig mange forskellige trosretninger – og kirker, vist flest katolikker. Fordi der er så mange religioner, er der også rigtig mange helgener, både af han- og hunkøn.

Monia fører os gennem smalle stræder, små beskidte gyder, smukke åbne pladser, kirker alle steder. Det er tydeligt, at mange huse er så forfaldne, at de er ved at styrte sammen. Her er gamle huse som daterer sig tilbage til 1600-tallet. F.eks. Den første biskops hus her på pladsen. Her er ikke den samme tradition for at restaurere huse, som vi kender i Europa. Men de har netop fået en ny ung borgmester, som værdsætter landets historie, og som sætter mange restaureringsarbejder i gang.

Vi kigger nærmere på flere kirker, bl.a. en Franciskanerkirke bygget omkring 1750. Den trænger til en meget kærlig hånd! Her er nogle smukke mosaikbilleder lavet i blå portugisiske fliser. De fortæller historier fra det virkelige liv, døden og livet hinsides. Et billede fortæller således om ”Efter døden forsvinder misundelsen” og ”I døden er alle lige”. Vise ord!

Her er også et interessant skuffedarium lavet i ibenholt. Træskæreren blev holdt som en slags slave, mens han lavede dette smukke møbel, og det tog ham lang tid. Meget lang tid. Han kendte nemlig hemmeligheden bag møblets anvendelse og måtte lade livet, når han var færdig. Klart han nussede om hver detalje så længe som muligt!

Inde i selv kirkerummet er der brugt 800 kg guld til udsmykningen. Udsmykningen består også af mange udskårne engle. Normalt er engle nuttede og kønne. Alle disse er bare så grimme. Dengang var der mange sorte kunstnere (slaver) og de har sat deres præg på englene ved med vilje at gøre dem grimme.

Der er anvendt mange forskellige materialer i kirkerne – marmor, træ, ibenholt, elfenben, sølv og guld. Specielt er marmor og sølv tegn på rigdom, da disse materialer er sejlet over fra Europa. Guld har de så meget af her!

Salvador har en meget (verdens)berømt forfatter. Jorge Amado. Ham vil jeg se lidt nærmere på ved lejlighed!

Vi bliver sluppet løs i et inferno af larm og folklore - et marked, hvor der også er en restaurant. Vi kaster os over en fisk, og får den smukke tjener til at posere for fotografen. Så tuller vi mætte hjem til båden.

Salvador er bestemt et nærmere bekendtskab værd!