lørdag den 31. januar 2015


Montevideo 

Jeg bliver hele tiden klogere! Gud ske tak og lov for det! Wikipedia er min kilde til viden om de fleste af de lande, vi besøger. Det kan godt være at Wikipedia trænger til en opdatering på nogle områder!
Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal synes om byen! Der er noget glemt og henfalden over Montevideo. Overordnet efterlader Montevideo mig i en tilstand af mismod og tomhed.
Montevideo er hovedstaden i Uruguay. Her bor ca. 1 ½ mill. mennesker. Gennem tidlige tider er der landet ca. 20.000 slaver her. Denne bys historie er som sådan ikke meget forskellig fra tilsvarende byer langs Atlanterhavskysten! Flere lande og byer har store sorte pletter på samvittigheden!
Vores guide fortæller: Landet er berømt for sit kvæg. Der har altid været meget kvæg på disse kanter, og det er der stadig. Landets største eksportvare i dag er kød af prima kvalitet.  Men dengang tilbage til tidernes morgen, hvor landet fik sin selvstændighed, kunne nybyggerne ikke leve i fred for de indfødte, som tog kvæget fra dem. Derfor valgte landets første præsident, Rivera, da han kom til magten i 1825, at dræbe alle de indfødte for at få fred. Der er et stort antal megastore broncemonumenter, som fortæller om stedets trælse fortid.
Her er også grønne områder og mange træer. Her er rigmandskvarterer med smukke store huse og fine haver, men det er ikke svært at få øje på gitter for vinduer og parceller. Men det overvejende indtryk er betonbyggerier, som minder meget om det, vi ser i det tidligere Østtyskland. Der er lidt betonkommunistisk over de fleste bygninger. Store, bombastiske, grå, firkantede, ucharmerende. Og alt er betonfarvet, så er det sagt!
Der er enkelte nybyggerier i gang, et enkelt moderne højhus i blå glas, a la Dubai, men ellers henligger resten af byen i en dvaletilstand af forfald. Langs flodmundingen er der anlagt en 25 km lang Rambla, hvor man færdes på cykel eller gåben. Men strandene er tomme, og hvem vil også bade i det brune flodvand? Langt ud mod Atlanten er vandet ikke særligt indbydende. Fjorden vi sejler på frem og tilbage er ikke en fjord, det er flodmundingen af Rio La Plata, der spreder sig ud her – på det bredeste er flodmundingen 180 km.
Parlamentsbygningen er lige så grå som alt det andet, men har trods alt lidt swung over sig. Her holder præsident Jose Mujica til sammen med 30 senatorer og 99 repræsentanter. Præsidenten vælges for 5 år ad gangen, og kan ikke genvælges.
På mit spørgsmål om kriminalitet, gør svaret mig lidt eftertænksom. Det viser sig, at der er en stigende frygt for de mexicanske narkokarteller og den mexicanske mafia. Derfor er kriminaliteten et voksende problem i dette ellers så fredelige land. Det er måske derfor Cannabis er blevet gjort lovlig og kan købes i små blokke rundt omkring?
Historien om mate, som alle går rundt med på gaden, har I til gode!
 

1 kommentar:

  1. Ser spændende ud og lyder fortryllende. Maja og Niko nød lidt FaceTime i går.
    Vandfald er altid hæsblæsende - vores tur til Niagara vækker stadig minder ;-)
    Endnu en hektisk weekend går på hæld her - der var to par til åbent hus idag. En lille interesse at spore.
    I nr 18 er gulvene nu færdige - skal hærde i over 7 dage, så nu står kælderen for skud! Vi er i gang med at pakke til ferie på fredag - jeg er væk tre dage i denne uge, så det er om at få logistikkens til at gå op.
    Nu er det Nikos tur til influenza - Maja rejste sig fredag, og Niko var sløj fra lørdag aften... Nå, men bare alle er friske når vi klikker skiene på.
    Lina klarede det fantastisk til SM lørdag og kvalificerede sig til EM til sommer - hun er en dygtig tøs ;-))) knus og god tur videre ;-*

    SvarSlet