Den politiske situation i Sydafrika
Sydafrika – politik som sydafrikanere og vi oplever
den
Og her lige
lidt fakta fra Wikipedia:
Sydafrika har et tokammerparlament: Overhuset
"National Council of
Provinces" med 90 medlemmer og Underhuset
"National Assembly"
med 400 medlemmer, og lederen af denne er landets præsident. Medlemmerne af
underhuset repræsenterer Sydafrikas befolkning ved at halvdelen af stemmerne
stammer fra den nationale liste og de resterende fra provinslisten. 10
medlemmer fra "National Assembly" bliver valgt til at repræsentere
hver enkelt provins i overhuset. Sydafrika ledes af "African National Congress" p.t. med Jacob Zuma
som leder. Den største konkurrent til "African National Congress" er
"Democratic Alliance Party".
4.
århundrede Bantu-folket
ankommer under deres vandring fra floddeltaet omkring Niger
til Sydafrika
1797 Briterne ankommer
1910 Forening og selvstyre
(dominion)
1961 Republik
1994 Frihed og demokrati
1995-1998 Sandheds- og forsoningskommissionen
en del af forsoningsprocessen efter afskaffelsen af apartheid
Republikken Sydafrika består i dag af 9 provinser.
Lesotho og Swaziland er ikke en del af landet længere, da de har opnået
selvstændighed.
Tilbage til vore guiders opfattelse af landets
politiske hverdag. Der er generelt stor utilfredshed med den siddende præsident.
Nepotisme og korruption er de ord, der bliver sat på ham og det nuværende
styre. Han er uddannet fårehyrde og ser et stort lys i Mugabe (diktator i
Zimbabwe - det tidligere Rhodesia). Zuma er kommet til magten, fordi der ikke
var andre! Der er mange stammer i Sydafrika. De største er Zuluerne og Xohas’erne,
som begge er repræsenterede i ANC. Disse to stammer sidder på magten - Zuma er
Zulu, Mandela-fløjen tilhører Xohas-stammen. Mandela sad på magten i starten
fra 1994, og da de skal deles om magten, er det nu blevet zuluernes tur. Derfor
Zuma, som ikke er opgaven voksen, og som bruger sin tid på at berige familie og
venner i stedet for de nødvendige reformer. Jeg kan mærke frustrationen og
forargelsen hos vores guide!
Arbejdsløsheden er officielt 25 -26 %, men begge
vore guider mener, den reelt er over 50 %. Det er et kæmpe problem.
Understøttelse fra det offentlige er minimal, ca. 1100 rand, hvilket svarer til
550 DKK. En enlig mor får lidt mere. Pension skal man selv sørge for. Dog er
fagforeningerne ved at opnå en vis størrelse og styrke, så der måske ad den vej
er en bedring på vej for de svagest stillede.
At det skal gå så galt som i Zimbabwe med Mugabe,
tror og håber de ikke. Zimbabwe har primært to stammer, hvor det i høj grad er lykkedes
for Mugabe at ukampdygtiggøre eller ligefrem udslette sine konkurrenter på værste
vis.
Uddannelsessystemet er et andet svært område. Der er
skolepligt i 10 år for alle, men der skal betales og skolernes kvalitet er
meget forskellig. Mindrebemidlede bliver støttet af staten.
Alt i alt virker det temmelig broget; men når vi
bevæger os rundt i landet, ser infrastrukturen ud til at være i god udvikling,
og der hersker umiddelbart god ro og orden. Byplanlægning er her også, så der
er en styring i en eller anden grad. Men der savnes en leder med visioner.
Hej mm og mf
SvarSletDet lyder rigtig spændende om jeres tur til Sydafrika, og om deres politik. Vi er lige kørt fra hotellet og har 12 lange timer hjem. Det har været rigtig hyggeligt i Paris. Mor og far klarede maratonet rigtig flot.
Kærlig hilsen Maja