Den politiske situation i Sydafrika

Sydafrika – politik som sydafrikanere og vi oplever den

Vi har nu besøgt Richards Bay, Durban og Cape Town i Sydafrika og vore guider er blevet flittigt udspurgt om ”temperaturen” i deres land. En enkelt var lidt tøvende, han var bekymret for sit job. Men ellers synes jeg, der bliver talt frit fra leveren, krydret med bekymringer og forhåbninger for fremtiden. Alle er dog enige om, at Nelson Mandela var den store forsoningens mester og årsagen til afskaffelsen af apartheid og det første demokratiske parlamentsvalg, som fandt sted den 27. april, 1994. Mandela blev da landets første folkevalgte præsident i en alder af 75 år. Der er parlamentsvalg hvert fjerde år.

 Og her lige lidt fakta fra Wikipedia:

Sydafrika har et tokammerparlament: Overhuset "National Council of Provinces" med 90 medlemmer og Underhuset "National Assembly" med 400 medlemmer, og lederen af denne er landets præsident. Medlemmerne af underhuset repræsenterer Sydafrikas befolkning ved at halvdelen af stemmerne stammer fra den nationale liste og de resterende fra provinslisten. 10 medlemmer fra "National Assembly" bliver valgt til at repræsentere hver enkelt provins i overhuset. Sydafrika ledes af "African National Congress" p.t. med Jacob Zuma som leder. Den største konkurrent til "African National Congress" er "Democratic Alliance Party".

Og så lige nogle vigtige historiske årstal:

4. århundrede      Bantu-folket ankommer under deres vandring fra floddeltaet omkring Niger til Sydafrika

1488                    Bartolomeu Dias runder Kap Det Gode Håb

6. april 1652        Hollænderne opretter en handelsstation ved Kap Det Gode Håb

1797                    Briterne ankommer

1910                    Forening og selvstyre (dominion)

1948                    Apartheid

1961                    Republik

1994                    Frihed og demokrati

1995-1998           Sandheds- og forsoningskommissionen en del af forsoningsprocessen efter afskaffelsen af apartheid

2010                    VM i fodbold for første gang i Afrika

Republikken Sydafrika består i dag af 9 provinser. Lesotho og Swaziland er ikke en del af landet længere, da de har opnået selvstændighed.

Der er 12 partier samt 9 mindre partier i landet. Det største ANC, Afrikansk Nationalkongres med nuværende præsident Jacob Zuma i spidsen, opnåede næsten 70 % af stemmerne ved sidste parlamentsvalg. Største konkurrent til ANC er DA – Demokratisk Forbund som opnåede knap13 % ved sidste valg.

Tilbage til vore guiders opfattelse af landets politiske hverdag. Der er generelt stor utilfredshed med den siddende præsident. Nepotisme og korruption er de ord, der bliver sat på ham og det nuværende styre. Han er uddannet fårehyrde og ser et stort lys i Mugabe (diktator i Zimbabwe - det tidligere Rhodesia). Zuma er kommet til magten, fordi der ikke var andre! Der er mange stammer i Sydafrika. De største er Zuluerne og Xohas’erne, som begge er repræsenterede i ANC. Disse to stammer sidder på magten - Zuma er Zulu, Mandela-fløjen tilhører Xohas-stammen. Mandela sad på magten i starten fra 1994, og da de skal deles om magten, er det nu blevet zuluernes tur. Derfor Zuma, som ikke er opgaven voksen, og som bruger sin tid på at berige familie og venner i stedet for de nødvendige reformer. Jeg kan mærke frustrationen og forargelsen hos vores guide!

Det næste er, at man vil nedsætte valgretsalderen til 16 år, for at forberede valgsejren næste gang, idet der er mange sorte unge som modtager støtte og hjælp fra regeringen. De vil naturligvis støtte dem, som hjælper dem!

Arbejdsløsheden er officielt 25 -26 %, men begge vore guider mener, den reelt er over 50 %. Det er et kæmpe problem. Understøttelse fra det offentlige er minimal, ca. 1100 rand, hvilket svarer til 550 DKK. En enlig mor får lidt mere. Pension skal man selv sørge for. Dog er fagforeningerne ved at opnå en vis størrelse og styrke, så der måske ad den vej er en bedring på vej for de svagest stillede.

At det skal gå så galt som i Zimbabwe med Mugabe, tror og håber de ikke. Zimbabwe har primært to stammer, hvor det i høj grad er lykkedes for Mugabe at ukampdygtiggøre eller ligefrem udslette sine konkurrenter på værste vis.

Uddannelsessystemet er et andet svært område. Der er skolepligt i 10 år for alle, men der skal betales og skolernes kvalitet er meget forskellig. Mindrebemidlede bliver støttet af staten.

Alt i alt virker det temmelig broget; men når vi bevæger os rundt i landet, ser infrastrukturen ud til at være i god udvikling, og der hersker umiddelbart god ro og orden. Byplanlægning er her også, så der er en styring i en eller anden grad. Men der savnes en leder med visioner.