onsdag den 8. april 2015


Durban


Durban er et af højdepunkterne på vores world cruise.

Pretoria er hovestaden, men Durban er en af de største byer med 5 mill. indbyggere. Durban er også den by med den største indiske befolkning udenfor Indian. Årsagen til dette går helt til begyndelsen af 1800-tallet, hvor man plantede sukkerrør her i området. Vækstbetingelserne for sukkerrør viste sig at være så fantastiske, og da der ikke var nok arbejdere til plantagerne, besluttede man i 1860 at importere arbejdskraft fra Indien. Dengang kom mere end 20.000 indere til Sydafrika.

Nimmi er 5. generation af disse indvandrere, og det er Nimmi som gør, at Durban er et højdepunkt på vores tur. Hun er en af vores 7 udvekslingsstudenter. Hun var hos os i 1999. Vi har holdt forbindelsen, men vi har ikke set hinanden i 16 år.

Men først skal vi på en inkluderet tur rundt til seværdigheder i Durban. Hertil hører helt sikket de mange forskellige markeder i city, Botanisk have, Sea World, strandpromenaden og Moses Mabhida Stadium, som blev bygget i 2010 til VM i fodbold. Mabhida levede fra 1923-86 og er en meget kendt frihedskæmper og forkæmper mod apartheid, på linje med Mandela. Man kan tage en elevator op til toppen af stadion-buen og tage et elastikspring derfra, hvis man skulle have slige lyster. Vi nøjes med at kigge på!


Durban er under forandring i disse år. City, hvor alle markeder og boder er, lider under den store arbejdsløshed, der her som andre steder i Sydafrika er 25-29 %. Der er ikke nogen form for kontanthjælp eller lignende. Hvis du er uden arbejde, så åbner du bare en lille bod og sælger, hvad du nu har mulighed for. Der er en form for autonomi med disse boder, som også udgør et umådeligt svineri. Samtidig er der en udtalt kriminalitet. Vi bliver frarådet at gå rundt i city alene. Alt dette betyder, at folk flytter ud til omegnskommunerne og de store indkøbscentre. Ingen kan lide at bo og være i centrum.
 
Nimmi er kørt ned fra Johannesburg sammen med mand og to børn. Vi mødes udenfor Victoria St. Market, også kaldet Indian Market. Gensynsglæden er stor. Nimmi har arrangeret frokost i Sea World, hvor omgivelserne – kan man sige – er ret levende og farlige. Vi sidder midt i et gammelt skib med hajer og stingrays sejlende forbi. Bag efter er der delfinshow. Senere går vi en tur ud langs stranden og molen, nyder en rigshaw-tur og en kop kaffe på molen. En skøn eftermiddag i selskab med en skøn lille familie. Vi beslutter, at vi skal ses igen.

3 kommentarer:

  1. Kære Gunnar og Lise.
    Jeg forstår godt at mødet med Nimmi er et højdepunkt. Man får helt tårer i øjnene af at læse denne beretning.
    Det må være fantastisk at se hende igen. Hvor må det have været lækkert at ringe til hende og sige: vi kommer lige sejlende forbi Sydafrika. Skal vi mødes til en kop kaffe:-)
    Kh. Jens

    SvarSlet
  2. Kære mor og far - tænk at det er Nimmi og hendes store børn. Hun boede hos jer, da Lina blev født og vi også måtte flytte hjem midlertidigt i 1999. Så vildt at se hende igen - håber I hilste mange fange fra os også ;-)
    Vi er i Paris i disse dage. I dag lørdag har vi løbet morgenmadsløb fra Triumfbuen til Eiffeltårnet og blev belønnet med espresso og chokolade croissanter ved målstregen. Vi skulle løbe alle 5, men Niko vågnede med feber og måtte blive i sengen. Vi andre fire havde en skøn tur. Nu sidder Niko og jeg på Rue de Rivoli - jeg med benet oppe (min skade driller lidt) og Niko i febertåger. Klaus og pigerne er sendt på shopping! I morgen er den store dag med maraton, men lige nu er det tvivlsomt om min fod vil lade mig starte... Øv, øv, øv!

    SvarSlet
  3. Og far, sikke en flot Desigual polo!!
    Sådan en kan jeg jo spotte på lang afstand.

    SvarSlet