En dag om bord

Man kan vælge at være social, og man kan vælge at være asocial. Vi er nok for det meste lidt asociale. Vi er dog bedre til at komme ud af vores kahyt end sidste gang, vi sejlede. Der er et hav af tilbud, det er bare med at tage imod og finde det, som passer dig. Du kan også sidde på din balkon og læse og drikke te. Det er 26 grader nu, så der er jo helt oplagt.

En tur rundt på skibet en formiddag med kamera. Her er alle natklubber, diskoteker og barer inddraget til undervisning, foredrag, quiz og meget andet. I pool området er der alle mulige aktivitetstilbud – workout, kinesis (?), dart, ringkast, tango, salsa, perlebroderi, you name it!

Gunnar har med ildhu kastet sig over Paulos bridgeundervisning, dette sammen med rigtig mange andre. Der er hold på fransk/italiensk og engelsk/tysk. For begyndere og let øvede. Paulo har travlt, han er efterspurgt. Han har for øvrigt ændret hårstil til en mere moderne – rødt strithår, vist stadig paryk, men meget naturlig! Stadig røde briller. Han er en darling, han er manges darling. Han underviser 2-3 hold om formiddagen og står for turneringen for ”experienced players” om eftermiddagen. Når hans hold er ”udlærte” skal der også være plads til dem i turneringen i diskoteket. Så bliver vi måske 150 bridgespillere. Det kan blive hyggeligt. Ja, Paula har meget travlt.

Vi spiller bridgeturnering to timer hver eftermiddag på sejldage. Vi oplever ingen ændring i franskmændenes adfærd! Der er 800 af dem om bord, så de er alle steder. De fylder meget. De vil kun fransk! I bridgelokalet er de i overtal, men der er også italienere, svenskere, tyskere osv. Franskmændene sørger for, at det er fransk sprog og fransk system. Der ryger tit en djævel i mig – på regnskabet skriver de p, c, k og t – spar, hjerter, ruder og klør, som hedder noget helt andet på fransk. Nu er jeg jo gammel billedkunstlærer, så jeg tegner en spar, et hjerte, en ruder og en klør, hvilket må siges at være internationalt.  De er meget træge, de fortsætter med deres eget. Efter hvert spil sidder de og diskuterer spillet på fransk hen over bordet. Jeg taler engelsk, meget højt, hen over bordet!

Jeg har besluttet mig for ”italiensk for begyndere”. Det er ret underholdende med Daniella. Vi er ca. 100 på holdet, som besætter Alcazar Bar en times tid hver formiddag. Ursula, vores tyske bridgeveninde, og jeg opmuntrer hinanden udi det italienske – Come stai? – Bene, grazie, e lei?  

Der er også lektioner i andre sprog, f.eks. engelsk ved en nuttet han-italiener. Dejligt at se at der er mange på holdet. Når vi når til Sydamerika, er det portugisisk og spansk, det gælder, og det er vi ikke ret mange som mestrer. Og der forstår de hverken engelsk eller fransk. Vi fik desværre aldrig gjort mere ved vores spanske! I det hele taget er det et studie i sig selv at iagttage de mange nationaliteter finde ud af det på trods af sprogbarrierer.

Vi spiser i restauranten morgen, middag og aften. Morgen og middag sidder vi tit sammen med danskere, som vi rejste med for 2 år siden. Om aftenen har vi fast plads kl. 18 og sidder sammen med to par – Oda og Christian fra Thy og Lisbeth og Preben fra Esbjerg. Vi taler hyggeligt sammen om alt mulig, vi bliver bestemt ikke uvenner!

Efter middag går vi som regel en runde eller to på dæk 3. Vi skal ikke overgøre det!

Vi har endnu ikke været i casino, hvor vi ellers har optjent 10 euro at spille for, fordi vi er "Pearlmembers"!

Costa-cough! Ja, men den kender vi jo så godt. Vi er – 7-9-13! – indtil videre gået fri. Det var jo ellers en plage for mig for to år siden! Jeg håber jeg er blevet immun overfor bacillen. Jeg er også blevet flink til at huske mit sjal! Flere har været hos ”dottore, men det er ikke nogen rar oplevelse. De taler italiensk hen over hovedet på dig og langer noget tilfældigt medicin ud. Ak-oh-ve! Må vi dog bare få lov til at beholde vores gode helbred!

Aftenunderholdning er et kapitel for sig. Vi deltager ikke meget i de forskellige teaterforestillinger eller dansebarer, sengen kalder på mig ret tidligt! Gunnar forsøger af og til at gå i teatret eller baren, men kommer vist tilbage tidligt og sidder på balkonen og læser. Det er ikke så sjovt at ”gå i byen” uden partner!

Fastlandet er inden for rækkevidde – mandag morgen rammer vi det nordøstlige hjørne af Brasilien og har en stribe af skønne oplevelser i vente!