Først nu går det op for mig hvor stor Australien i virkeligheden er!
På vores barndoms atlas var Grønland altid større end Australien. Det
billede er svært at ændre. Australien er på størrelse med USA minus Alaska. Når
jeg står ved Uluru – Australiens midtpunkt - er der 1700 km til nærmeste kyst.
Aboriginerne har levet her i 20-30.000 år, men har gennem de sidste 200 år
levet en kummerlig tilværelse, efter at den hvide mand kom farende. I lighed
med alle andre indfødte alle andre steder på kloden. Den hvide mand har skubbet
de indfødtes kultur og levevis til side.
For en del år siden gik det op for australierne, hvad de rent faktisk havde
gjort. Der er blevet sagt undskyld, man prøvede at gøre det godt igen, skrev
kontrakter, men det ændrer ikke ved det billede, at der stadig bliver set skævt
til aboriginerne. Ligesom maorierne i New Zealand. Ligesom indianerne i
Amerika. Ligsom…
Australien er også verdens ældste kontinent. 600 mill. år gammelt. F.eks.
er Himalayas kun 50 mill. år gamle. Peters Range, Kata Tjuta (The Olgas) og
Uluru (Ayers Rock) er bjerge, som dukkede op for 550 mill. år siden ved at
kontinentalplader skubbede dem op. Det er altså ikke vulkanske bjerge.
Peters Range var de første, og gennem millioner af år er disse bjerge
eroderet og aflejringer ført videre, hvorved Kata Tjuta og Ulura er opstået.
For 500 mill. år siden. Kata Tjuta består af 34 opretstående, afrundede kæmpe klipper
– domes. De ligger 45 km fra Uluru. Australiens midte er ellers flad ørken, men
enkelte bjergklipper ligger spredt i dette kæmpemæssige landskab.
Efter mindre end en times flyvning fra Sydney ind mod midten af Australien
begynder civilisation, huse, skov, grønne arealer og marker at ebbe ud, og den
røde ørkensteppe tager over. Det er derfor der kun er ca. 23 mill. indbyggere i
Australien. Det er kun muligt for den hvide mand at leve i kystområderne.
Det er et specielt landskab at iagttage oppefra. Den røde ørken med spredt bevoksning
bliver ind imellem afløst af store hvide områder. Det er saltaflejringer. Jeg
får ikke øje på skyggen af vand. Men solen bager ubarmhjertigt ned fra en
skyfri himmel. Det er så tæt på at være ørken, som det kan komme. Dog kommer der
en smule regn, som gør det muligt for få hårdføre vækster at vokse her.
Australien er et fantastisk land pas paa goblerne Wasp
SvarSletfortsat god tur
oenskes I her fra spanien
Hej farmor og farfar,
SvarSletVi har haft en god skiferie og Albert stod på ski og jeg kunne køre på store bumler uden at vælte. Jeg skal til at gå til fodbold, jeg ønsker mig noget FCK tøj. Når I kommer hjem er det min fødselsdag. Der er ikke så lang tid til jeg skal hjem til Herluf og sove - det glæder jeg mig til. Gul stue blev meget glad for postkortet, det var nogle fine pingviner der var på.
Hav en god tur.
Kærlig hilsen
Lasse