Mauritius

Ikke så meget snik-snak. I arbejdslivet såvel som i pensionist- og ferielivet skal du være fleksibel og omstillingsparat. Så det er vi. Efter at have gransket vores hjerner ca. 10 minutter – hvor kan vi tage hen 8 dage? – kom vi til den eneste plausible løsning: Mauritius. Her ligger Deliziosa til kaj i 2 dage i Port Louis efter at have kæmpet sig vej gennem det Indiske Ocean i 7 dage. Mens vi har fast grund under fødderne!

Mauritius er en ø på størrelse med Fyn. 1,3 mill. mennesker kæmper her for at få et normalt liv. Livet her som så mange andre steder i den verden, vi har besøgt her på det sidste, har været meget omskifteligt. Først Holland i 100 år, så Frankrig i 100 år og sidst England i 150 år har haft det som koloni. Det sætter sine spor både kulturelt, sprogligt og socialt at have en så blandet fortid. De fleste er to- eller tresprogede. Til trods for at England har været den seneste kolonimagt, er fransk det mest fremherskende. Det skyldes, at fransk ligner creol, som er det tredje sprog her på øen. Creol stammer bl.a. fra Afrika. Øen har været uafhængig siden 1968, men er en del af Commenwelth. Befolkningen er nok den mest multietniske vi har mødt indtil nu. De er glade for deres uafhængighed, men økonomien har det svært.

Mauritius er mest kendt som et ferieparadis – hvide strande, palmer, turkis vand og koralrev. Hotellerne ligger side om side hele vejen rundt, flest på den sydlige del af øen. Store og små, vi valgte et lille hotel med 9 værelser. Det er lige os - hver morgen, og en stor del af dagen, sidder vi skyggefuldt under de kæmpemæssige træer i vandkanten og spiser vores morgenmad, læser og bader. Det tager 4 dage, inden vi får taget os sammen til at gøre noget andet. Det er tydeligt at feriegæsterne kommer her for at dyrke vandet, solen og stranden. Højsæsonen er på hæld, det er kun 32^o!

Vi er jo ikke de store soldyrkere, så vi må finde på noget andet!

Vi lejer en lille bil og kører rundt på øen, som viser sig at være utroligt smuk. Der er en gennemgående motorvej fra syd til nord, men hvis du bevæger dig på tværs eller ind imellem, er der små, dårligt skiltede veje. Det bringer os tit i den situation, at vi må spørge om vej og vende kareten.

Øens kendemærke er de små hvide koraløer, som du sejler ud til i catamaran. Her får du både snorkeludstyr og BBQ med i prisen, men så har du også hele dagen til rådighed på en lille paradisisk ø. Det prøver vi selvfølgelig den ene dag. Solbadning på stranden er ikke noget for os, men vi kan godt holde ud at ligge i vandet og snorkle det meste af tiden.

En anden dag vover vi os på den lokale bus, som kører os ud til La Corisette. Et mega-indkøbecenter. Her er også mange fabriks-outlets i nærheden af Grand Baie. Det er nok mest turisterne som hjemsøger disse indkøbsmekkaer. Vi har næsten forretningerne for os selv!

Vi lejer en lille Nissan Micra de sidste 4 dage og udforsker øen. Al kørsel foregår i venstre side, men de mange turister har det svært, og der sker mange ulykker. Vi er øjenvidner til et grimt uheld, hvor et tysk ægtepar får en bus ind fra højre, så hele forpartiet og dæk forsvinder. Chaufføren kiggede først til venstre, triller langsomt frem, og derefter til højre, men for sent. De stiger dog begge ud af bilen, men var godt chokerede.

Store dele af øen er dækket af marker med sukkerrør, så vi bliver enige om at besøge l’Aventure de Sucre. Et meget interessant visit. Den gamle fabrik er indrettet til museum, hvor rørsukkerets historie – det hvide guld, Mauritius’ historie er beskrevet holdt op imod verdenshistorien.

Et af mine mange spørgsmål går på, om man tilsår markerne med sukkerrør hvert år. Nej, det gør man ikke. Ca. hvert 7-8 år afhængig af art. Man lægger de lange sukkerrør ned i jorden, og for hvert led på stammen opstår en ny plante!

På den nordlige del af øen ligger Pamplemousses og sukkereventyret. Her ligger også en vidunderlig botanisk have, som daterer sig tilbage til 1782. Her er alle de træer, vi møder på vores rejse her i det tropiske klima. Nu får vi sat navn og frugt på. Hvor bliver vi kloge. Her er nogenlunde behageligt at gå rundt, de høje, gamle træer giver dejlig skygge. Her ses Balsa- og Buddatræ.

Bois Cheri er navnet på en te her fra øen. Jeg som er den største tedrikker kender ikke dette mærke, men vi bliver nødt til at kigge nærmere på plantagen og fabrikken, som ligger på den sydlige del af øen. Det er et meget smukt sted, og det er meget interessant at følge produktionen af te.

Ligeledes på den sydlige del af øen ligger Black River Gorges Nationalpark med bjerge, vandfald, floder og Seven Coloured Earth. Det er et meget smukt område. Vi havde til hensigt at vandre her, men det er alt for varmt!

Hvis du bliver træt af den danske vinter, så skal du tage en tur til Mauritius! Vores uge i frihed er ved at være slut og vi må tilbage til båden. Reunion ligger kun 200 km vest for Mauritius, så allerede i morgen tidlig anløber vi Sct. Denis.