Sydney

Det er lidt specielt at komme sejlende til Sydney. Tre timer før ankomst toner Australiens østkyst frem i det fjerne. Landskabet vokser indtil vi kommer til de rødgule klipper. Vi bugter os mellem skær, halvøer og næs ind i havnebassinet. Operaen kommer og går hele tiden, som vi snor os ind i Sydney Bugt.

Men vi skal ikke til kaj. Vi skal ligge for anker her midt ude i bugten, tæt på Toranga Zoo, men langt fra downtown. Og sejle ind med tenderbåde. Flok er været helt oppe at køre over dette, der har nærmest være lynchstemning, når Sydney kom på tale. Vi skal nemlig ligge for anker i tre dage. Det er godt nok ubekvemt.

Ikke nok med at vi skal sejle ind med tenderbåde. Vi skal også stå i kø for at få en nummereret billet til tenderbåden. Alle 2500 passagerer kan jo ikke komme anmassende på én gang. Nej, vi skal stå i kø i ret lang tid. Der er ikke nogen mennesker der er så utålmodige som pensionister!

Hvorfor Costa har valgt at ligge for anker, ved vi ikke med sikkerhed. Nogen siger, at Costa har sparet afgiften, som det koster at ligge til kaj. Andre siger, at kajpladser var udsolgt da Costa bestilte. Hvorom alting er, så ligger Celebrity Solstice og knejser på vores kajplads ved Operaen, mens industrihavnen er tom. Cruise skibe kan godt ligge til kaj i industrihavnen, det gjorde vi i én dag for to år siden, før vi flyttede over til Operaen på dag 2.

Vi tager den lidt med ro. Vi har nemlig den mest fantastiske udsigt fra vores balkon. Vi henter frokost og nyder denne udsøgte udsigt – Operaen, broen, Sydney downtown skyline og den megen aktivitet på vandet – kajakker, sejlbåde, motorbåde, turbåde, havnerundfarter.

Mens folk står på nakken af hinanden for at komme i land, spiser vi brød til. Vi skal i Operaen og se og høre PuccinisTosca. Som de store operaelskere, vi er, glæder vi os rigtig meget. Sådan en event er cremen af cremen.