Tonga

Vi er nu kommet til Oceanien. Venskabsøerne. Øgruppen og kongedømmet Tonga. Kært barn har mange navne. Jeg tror det er her Pippis far er negerkonge?

Tonga er hverken amerikansk eller engelsk. Her er 169 øer, hvoraf 40 er beboede. Tonga blev forenet i et polynesisk kongerige i 1845. I 1875 blev kongedømmet konstitutionelt, dvs. grundlovsfæstet, og blev i 1900 britisk protektorat. Tonga blev erklæret uafhængig af Storbritannien 4. juni, 1970. Derefter overgik Tonga til at være medlem af Commonwealth. Det er det eneste monarki i Stillehavet. Det fungerer som et konstitutionelt monarki, og regeringen udpeges således af kongen. Tonga er bl.a. medlem af FN og Commonwealth.

Tronen er nedarvet gennem 6 generationer – på den sidder i dag kong Georg Tupou VI. Han har udpeget sin premiereminister, som hedder Siale ataongo Tuʻivakanō. Kongeslottet, sommerresidensen, som er bygget i 1865, ligger her i vandkanten, da vi lægger til kaj i hovedstaden Nuku’alofa.

Jeg synes det er meget stillen an for sådan et lille land. Her bor ca. 113.000 sjæle som taler engelsk. Det er sød musik i vores ører!

Men vi hører fra pålidelig kilde, at de ikke kan foretage sig ret meget uden først at spøge Lizzzzie!

Tonga er det land i verden som først ser daggry. Vi husker alle at landet for nogle år siden var så træt af at ligge sidst på dagen, de ville ligge først. Det var noget med aktiemarkedet! Derfor slår datolinjen et lille slag til højre her på 20^o sydlig bredde og 175^o vestlig længde.

Tonganeserne har glædet sig til at vi skulle komme. Det er tydeligt. De har sat byen på den anden ende. En skoleklasse sidder og spiller musik. Et andet band vandrer gennem byen, og helt ude på molen står far og søn og slår på bongotromme, mens smukke piger og drenge danser deres lokale danse. Det er en fantastisk velkomst, og også afsked. For de er der endnu da vi kommer tilbage og sejler kl.17. Glade, smukke, dejlige mennesker. Dem får jeg lyst til at knuse!

Vi går lidt rundt i den meget fredelige og pæne by. Costas besøg fornægter sig ikke. Hele tiden møder vi vores venner – på barer og cafeer og i kirken. Her er mange kirker og også en meget fin royal gravplads.

Vi skal ud og ro kajak og snorkle. Vi padler ud til en lille ø, hvor vi får serveret den forudbestilte frokost. Her ligger et par skibsvrag, og de har ligget her rigtig længe. Der vokser alle mulige ting og sager ud af skroget. Så der er livlig aktivitet og spændende fisk at se på. Hvis man tør! Der er lidt dybt på den ene side, så jeg sidder lidt på en ponton og bygger modet op. Så tager jeg Gunnar i hånden og snorkler hele vejen rundt om de gamle, rustne vrag. Det er lidt spændende at se. Ærgerligt, at vi ikke har lånt Klaus’ undervandskamera!

Vores venner har været lidt mere kulturelle og kørt rundt på øen og set mere interessante ting. Men det var meget, meget varmt her. Så godt at vi tog en kajaktur.

Tak til et venligt folk for en skøn dag!