søndag den 15. marts 2015


De blå bjerge


Hvorfor er de blå bjerge blå? Dette fænomen har vi sat os for at blive lidt klogere på.
De blev første gang beskrevet af Kaptajn William Paterson i 1793. Det blå skær kaldes også for ”Rayleigh Scattering”. Lord Raleigh var den første som undersøgte det blå fænomen, som skyldes de flimrende solstråler, der kommer i kontakt med fine støvpartikler og dråber af olie som eukalyptustræerne afgiver.

Vi tager en heldagstur med bus ud og kigger på bjergene, som vi har hørt så meget om. De ligger ca. 100 km nordvest for Sydney. Er de nu også blå?

Ja, de blå bjerge er blå!

Det er et smukt syn at stå her på platformen i Katoomba Falls Reserve og kigge ud over de blå bjerge, De Tre søstre og dalen. Scenic World ligger også i Katoomba. Her kan du komme på tur i gondol over dalen, i tog ned ad klippen eller simpelthen gå en tur på en afmærket sti i dalen. Det er en smuk oplevelse, men også meget truistet. Her er rigtig mange turister, og 7 fulde busser fra Costa fylder selvfølgelig også i landskabet. De blå bjerge er et ”must see”, hvis du er ”down under”.

På vejen ud til bjergene besøger vi Featherdale Wildlife Park. Det er en gammel dyrepark med alle de forskellige dyr, som lever i Australien samlet på et sted. Det er lidt sjovt at se alle de dyr, vi har hørt så meget om – kænguruer i alle størrelser, som hopper frit omkring, tasmansk djævel, dingo, koala, flying foxes, emu, short-beaked echidna o.m.a. og et hav af fugle.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar