Bora-Bora

Disse tre sidste øer hører til Selskabsøerne. Øerne er ikke uafhængige, de har en form for selvstyre, hvor Frankrig er repræsenteret i det der hedder ”interautonomi”. Der er bevægelser, som gerne vil gøre øerne uafhængige, men flertallet ser helst at Frankrig bevarer herredømmet. Med Frankrig ved roret er der en vis levestandard. Europa fornægter sig ikke i deres livsstil, hvilket specielt ses på Tahiti.

Der er selvfølgelig skolegang her på øerne til man er 18 år. Du kan på Tahiti forberede dig med en 3-årig bachuloruddannelse til at komme på universitet, som så foregår i Frankrig. Men ikke mange har råd til det. De fleste lever som sagt af turisterne. Og de lever formentlig også godt.

Her på Bora-Bora ligger vi for anker sammen med et japansk krydstogtskib. Japanerne er naturligvis hurtigere end os, deres tenderbåde i søen før vi får gnedet søvnen af øjnene. Da vi endelig når ind, er alle ture udsolgt. Der er enkelte tilbage til stærke overpriser. Der går en suttle bus for 5 dollars ud til badestranden, og der ligger alle de blå badehåndklæder fra Costa. Det er en vidunderlig strand med turkis vand.

På disse bountyøer er der flere ressorts med vandvillaer, men ikke ferielejligheder som vi kender det fra Hawaii. Her på øen kan man cykle, køre scooter, bil og taxa rundt på øen, bade, snorkle, dykke, sejle i en båd med glasbund ud til koralrevene, bade med hajer og rokker. Det er det rene ferieparadis.

En hel uge her, så skal du altså have nogle gode bøger med!